SALAMIMETODEN

Jeg skrev ‘ SALAMIMETODEN, mens jeg var husdramatiker på Aarhus Teater. Liv Helm instruerede og Mathilde Bøcher komponerede musikken til forestillingen.

De første fire scener kan læses her:

 

KARAKTERER

TORE: håndværker og polemiker – og døende

ALFRED: kirkegænger, romantiker og traditionalist – og Tores partner

ASKE: født mellem to aborter, hårdt liv = retten til at være livsnyder

SANDER: håndværker, barejer og kapitalist

VIGGO: politiker og ingen seermagnet

 

*

SCENE 1: ET BRYLLUP

Et kirkebryllyp. Tore og Alfred er uden for kirken. De er kommet for sent. Alfred prøver nu at få et glimt af brylluppet gennem vinduet i døren.

TORE
Lad os nu bare gå ind. Det er der ingen, der lægger mærke til.

Alfred kan ikke se noget. Han lukker sin jakke, det er bidende koldt. Tore fryser også.

TORE
Kan vi så ikke vente i bilen? Vi kan jo se, når de kommer ud.
… Kan jeg i det mindste vente i bilen…?

Døren går op. Sander kommer ud inde fra kirken.

ALFRED
Er det allerede slut?

Sander går frem og ser over mod sin bil.

SANDER
Jeg har tre paller finsk fyrretræ liggende på ladet.
De stjæler som ravne herude. Der ligger et asylcenter lige derovre.

TORE
Hvorfor kører du rundt med finsk fyrretræ?

Sander rækker ham en brochure, han har i baglommen. 

TORE
Er det en sauna?
…”Velvære starter her”…

SANDER
Hvorfor står I egentlig herude? 

TORE
Vi var sent på den, så Alfred mente ikke, at vi – 

ALFRED
Shyy! 

SANDER
I kan da bare gå ind.
Hvis I virkelig vil bevidne den basseralle.

Alfred lemper lidt på døren, kigger ind.

 TORE
(Ryster på hovedet, han er helst fri) Ikke ti vilde heste kunne få mig slæbt ind i en kirke.

SANDER
Det er typisk Holger og Kristian -alt skal være så stort og volumniøst.

Kort pause.

SANDER
Står der nogen ovre ved min bil?

 TORE
Hvor?

SANDER

Jeg kan ikke se en skid.

(Han tager sine briller op og på.)

Hvem er manden i det mørke tøj?

TORE
(Ved det ikke) …Graveren?

 SANDER
Nå. Nydelig.

Han pakker brillerne væk.

ALFRED
Det kan godt være, I to ikke respekterer ritualet, men jeg vil gerne høre, hvad præsten siger –

SANDER
Han er måske ved at lade sig inspirere?
Hva’?
Hører man bryllupsklokker?

TORE
(Afviser) – Ikke på vilkår. Medmindre du og Aske / skal –

 SANDER
Jeg står lige og tænker på den første gang, jeg tog coke. – Det var i Den Brune Kødby i New York.
Jeg datede en læge, han havde jo adgang til alle pillerne. Det var et helt fantastisk sted – baren var fuld af
oprejste og hårde erektioner. Blodfyldte, stive og pulserende peniser med brede opsvulmede hoveder –

Alfred tysser på dem igen. Kraftigere og mere insisterende.

TORE
Han kan ikke høre Guds ord. 

SANDER
Taler jeg ikke højt nok?

 

SCENE 2: POLITIK OG PØLSER

VIGGO er i sminken inden et tv-interview. ASKE pudrer ham.

ASKE
Ja, engang var dansk design da banebrydende. Har jeg ikke ret? Den udfordrede samtiden. Det var frækt. Det var vildt. Det var anderledes…
Nu til dags… Dansk design er en bjørn, der sover. En træt gammel bjørn. Ingen har evnet at vække den. Ingen har været i stand til at løfte arven.
… Du har en pæn hud. Af en mand at være. Dine porer er ikke så grove som andre mænds.
Hvis du vidste, hvad jeg ser.
Jeg kunne give dig så mange navne –

VIGGO
Det behøver du ikke.

ASKE
– Det gør jeg da heller ikke. Det ville være fuldkommen uetisk
Jeg siger bare, at det er en kamp. En kamp er det. At få dækket det hele.
Jævnet det nogenlunde ud.
Så. Hvad siger du til det?

Viggo ser sig selv i spejlet, nikker – han går ikke op i det, det er vel fint nok. Aske er selv meget tilfreds. Som altid. Han vil rejse sig, Aske vender ham igen mod spejlet.

ASKE
Hvis du havde været kvinde – ja, undskyld – så havde jeg nok valgt en pomade med en mørkere tone –

VIGGO
Hvad har du puttet på mig? Der er sådan en kant her.

Aske laver ikke kanter; han er et geni med en makeup-pensel, ifølge ham selv, ergo: Problemet må ligge hos Viggo.

ASKE
Er du nervøs.

VIGGO
Jeg bliver ikke nervøs.Det er ikke mere end et par måneder siden, jeg stillede med fire gode forslag til bekæmpelse af løndumping, som selvsamme parti stemte imod.
– Den kampagne virker både panisk og dobbeltmoralsk.

ASKE
Jeg har ikke forstand på alt det. 

VIGGO
Det har de tydeligvis heller ikke.

Aske går ind i et tilstødende rum og vasker sine hænder. Viggo rejser sig. Ser sig i spejlet og begynder at tørre lidt af makeuppen af igen med en serviet.

VIGGO
Det er også bare endnu en afledningsmanøvre. Det handler jo slet ikke om løndumping. Det handler heller ikke om mig, jeg er bare et let offer. Jeg har ikke noget parti i ryggen, ingen strateger eller markedsføringskonsulenter. Jeg har ikke engang en talsmand.
…
Det er økonomisk risikabelt at protestere. Også imod løndumping. Vi risikerer, at de store virksomheder forlader landet. Og tager deres indtægter med sig.
Nej, så finder man sig hellere i det. Forskyder sagens kerne. Det handler herefter slet ikke om, hvad virksomhederne gør. Det handler snarere om dén politiker. Dén udtalelse. Dén verdensreligion…

Aske har ikke helt lyttet efter.

ASKE
Nå, men hvis det slet ikke handler om dig, hvorfor bruger du så tid på det? 

VIGGO
Jeg skulle ikke andet…

ASKE
Hva’? 

VIGGO
(Omformulerer sig) Jeg kunne ikke gøre andet. Hvis de får for meget taletid… Man risikerer, at borgerne tror, de taler deres sag. De skiderikker kan sno folk om lillefingeren. Agerer uh og åh så folkelige, og folk æder det råt –

Aske kommer ind igen. Han tager servietten fra Viggo og retter makeuppen.

ASKE

Currywursteffekten, ikke…

VIGGO
Hva’?

Aske ser sig selv i spejlet, hans hud skinner, han dupper sin næse med oil blotting paper, kører en hånd pertentligt igennem håret og skifter bluse.

ASKE
Currywursteffekten. Det er en tommelfingerregel blandt tyske politikere…
Hvis man bliver set spise en currywurst ude i offentligheden, så giver det hundrede ekstra stemmer.
– De viser, de er en af folket.
En af os andre.

VIGG
Otto von Bismarck sagde engang, at folket ville sove bedre, hvis de ikke vidste, hvordan politik og pølser blev til…

ASKE
Så lad da være med at fortælle dem det.
Hellere uvidende end mørke rande under øjnene.
Så! Wunderbar.

Viggo ser på Aske. Så ser han på uret og går mod tv-studiet.
Aske tager sin taske og går ud for at praje en taxa.

 

SCENE 3: KÆRLIGHED UDEN SMERTE 

ASKE
Jeg aner da for eksempel heller ikke, hvordan et passagerfly holder sig i luften. Bare det gør det.
Hvad skulle jeg bruge den viden til?
…
Jeg er da ikke fuldkommen ligeglad – jeg har bare nogle andre prioriteter.
Jeg er om nogen blevet givetlivet. Jeg blev født imellem to aborter. Jeg har arbejdet mig op fra bunden – mit forhold til mig selv er det vigtigste. Det eneste konsistente… Hedder det ikke det?
…
Men man følger alligevel altid lige i røven på hinanden i en vennegruppe… (Som man siger.) En skilsmisse fører flere med sig. Et bryllup fører flere med sig.
… Ikke fordi jeg tror, det nogensinde sker for mig – men hvis det skulle være, ville jeg aldrig nogensinde giftes i en kirke. Det er simpelthen for kedeligt.  Så skulle det være ude på åbent hav – eller i et fremmed land… – Hvor de altså ikke kommer til at stene os for det.
…Nej, ved I hvad. Jo. Lad dem stene os! Lad dem flå tøjet og livet af os. Kærlighed er da om noget værd at dø for, hva’?
”Dø, om så det gælder”.
Rigtig kærlighed kæmper man for. Sådan ser jeg på det.
Kærlighed uden smerte er – et liv uden hjerte.

SCENE 4: INVESTERINGEN

På Sanders bøssebar. Sander, Alfred og Tore. De hører musik. Sander står bag baren og åbner en rødvin. Tore sidder og gennemlæser en festsang fra brylluppet. Synger højt på melodien: Tørresnoren. Alfred istemmer muligvis.

TORE

”Det er jo i dag, at Holger og Kristian skal gi-i-ftes”  – det her kan jo ikke engang kaldes versefødder…

Det banker på ruden.

SANDER

(Råber til dem udenfor.) Her er lukket!

TORE

Og rimene er næsten værre… – Skjald og sjal?!

ALFRED

Hold nu op, Tore –

TORE

Jeg har da ret til at have en mening.

ALFRED
Det er jo bare en festsang –

SANDER
Nåede I at smage den der – ottelagede regnbuefarvede bryllupskage?

 ALFRED
Den var god.

Tore ser på ham. Alfred bliver træt.

ALFRED
Den var da udmærket.

TORE
Den var klam, Alfred. Den var fuldkommen uspiselig –

SANDER
Sådan så den i hvert fald ud.

Det banker igen på ruden.

SANDER
(Uden at vende sig om) Lukket!

ASKE
Det er mig, Sander!

De vender sig alle tre. Tore sidder nærmest og rejser sig for at åbne.

TORE
Men Alfred tog to gange alligevel – bare for at modbevise mig –

Da han prøver at låse op, vil hans hænder pludselig ikke helt, hvad han vil. Aske står tålmodigt ude foran.

ALFRED
Det er noget vrøvl, Tore. Jeg kunne godt lide den.

TORE
Du drikker ikke engang dårlig kaffe, Alfred.
Du ville aldrig – – – Du ville aldrig selv servere – –

Tore bliver mere og mere frustreret.
Bruger kræfter, han ikke har.

Sander sender Alfred et blik. Alfred rejser sig og går derover.

ALFRED
…
Skal jeg – –
… Hva’?

TORE
Nej, lad mig nu bare —

Alfred rækker ud efter døren, Tore vil ikke lade ham overtage.

TORE
Lad nu – lad nu bare mig gøre det for helvede!

Alfred trækker sig tilbage. Aske begynder at fryse udenfor.

ASKE
Tag jer endelig god tid…!

Tore overlader frustreret døren til Alfred, der åbner for Aske.
Tore sætter sig. Sander ser på ham.

SANDER
(Skæver til Tore – for at trøste ham:)
Jeg skulle fandeme aldrig have ladet de polakker sætte den dør i.
Klamphuggere.

TORE
… (Går med på at det nok er polakkernes skyld) … Ja, man skal være over dem.

ASKE
Hej –
Han vil kramme eller kysse Sander, men Sander trækker sig væk. Aske lader sig ikke mærke med noget. Han sætter sin taske på bordet.
Nå? Hvordan var det så?

TORE
Enfoldigt.

SANDER
Irrelevant. 

ALFRED
Det var smukt. Det var en meget smuk ceremoni.
Også da de kom ud af kirken.
Og kagen var god.

ASKE
Jeg vidste slet ikke, de troede på Gud.

TORE
Det er vel en fiks idé, de har fået.

ALFRED
Det er muligvis ikke noget, de skilter med –

TORE
Det kan de da bare gøre. De skilter med alt andet. 

ALFRED
Ens tro er både personlig og privat – 

TORE
Ja, ligesom sexlivet er det.

 ASKE
Det burde det i hvert fald være i Holger og Kristians tilfælde –
Han tager Sanders vinglas og drikker af det.
Den er god.
Han rækker Sander glasset igen, han afviser det og henter sig et nyt glas.
Vi kan da dele det her, Sander.

ALFRED
Den er god.

ASKE
Den er virkelig god.

TORE
Ikke lige mig.

Aske drikker resten.
Sander tager læsebriller på og tager vinkortet op.

SANDER
Det er en ny en, vi har fået på kortet.
Fransk så vidt jeg husker –

ASKE
(Læser på etiketten)Ja. Er det så fra den franske del af Argentina?

 SANDER
…

ALFRED
Den er god. Ikonvin. Lavet på 80 år gamle stokke.

ASKE
Som man siger.

ALFRED
…

ASKE
(Hva’?-Ikke-noget.)

Sander sætter sig. Indtager rollen som taler.

SANDER
I øvrigt – så genåbner børnehaven ude foran min ejendom ved fjorden –

ASKE
Det var et meningsfuldt emneskift…

SANDER
– der var begået en lille juridisk fejl –

ASKE
(Til Alfred) Giv mig lige lidt mere.

 SANDER
– så jeg fik omstødt byrådsbeslutningen –

ALFRED
(Alfred hælder op til Aske) … Bare sådan?

ASKE
Ja, det er sådan noget, Sander han kan.

SANDER
Den bliver i hvert fald ikke nedlagt. Børnene kan blive, hvor de er –

ASKE
Og din ejendom bliver lige en tand mere attraktiv for børnefamilier. 

SANDER
Man må hjælpe, hvor man kan.

ASKE
Ja. Og så er det bare så fint, at du tjener penge imens.

 ALFRED
Hvor store er lejlighederne?

SANDER
Fem eller seks værelser. De fleste af dem.  

ALFRED
Hvordan ser ventelisten ud?

SANDER
Skal I flytte?

ALFRED
Man kan vel altid bruge noget større –

ASKE
Seks værelser?

SANDER
I skal måske til at have børn.

ASKE
Eller en chihauhau.

Alfred smiler og ser på Tore. Tore ser på Sander i stedet. Alfred bemærker, at Tore undviger at tale om dem og deres fremtid, men lader som ingenting.

TORE
I det mindste gør du en forskel. Og siger fra over for – –
Jeg så et program… Eller vi gjorde… Der er danske skibe, der sejler våben ned til diktatorer, regimer, oprørsbevægelser og konfliktzoner. Flere end Kina, Ukraine – (ser over på Alfred)

ALFRED
/Libanon/

(Alfred har hørt talen mange gange allerede. Han rejser sig og begynder at se på Sanders vinhylder.)

TORE
/Libanon/ og alle de afrikanske stater. Det er ikke noget, man taler om. Danske skibsredere fragter granater og rifler til ustabile lande – og lever et diskret luksusliv herhjemme…

ASKE
Er det sådan et undercover-tv-program, du har set?

TORE
Nej, nej – det er helt lovlige transporter… Det sker alle steder.
Og bare fordi man sejler med ammunition, der i princippet kan – for ikke at sige højst sandsynligt vil – blive brugt til at dræbe uskyldige mennesker, er man jo ikke selv skyldig… Det synes at være logikken.
Penge lugter ikke. Og det glæder dem! Det glæder dødens købmænd. For ellers ville indtjeningen stinke så voldsomt, at de ville blive fuldkommen isoleret i samfundet.

ASKE
Dødens købmænd… Hva’, Sander?
Bum.

SANDER
Slap nu af.

Alfred har fundet en vin.

ALFRED
Sander – må jeg –?

Sander nikker kort. Alfred åbner en ny flaske. 

ASKE
Har Sander fortalt jer om sin seneste investering? 

SANDER
Hold nu op, Aske –

ASKE
Skudsikkert tøj.

 TORE
… 

SANDER
… Det er en lokal fabrikant i Columbia, der laver skudsikre jakkesæt, undertrøjer –

ASKE
Skoletasker.

SANDER
Alle mulige ting.
Bibler, nattøj, sengetøj –

TORE
Børnetøj?

 SANDER
Verden bliver mere og mere usikker.
Det tøj har allerede reddet flere end 50 menneskeliv. 

ALFRED
Er der virkelig marked for det dernede?

SANDER
Ikke kun der. De eksporterer 95% af produktionen – Rusland, Frankrig, England, USA… Alle bruger det. Præsidenter, skuespillere, konger og førstedamer –

ASKE
Narkobaroner… 

SANDER
De sælger kun til firmaer.
Før hvert salg gennemgår de Clintonlisten… Amerikanernes store – hvad kalder de det – banditarkiv. De sælger ikke til banditter. Der er ingen kriminelle, der bruger deres tøj –

TORE
Så vidt de ved.

SANDER
Vi redder liv.

ASKE
Og tjener flere penge.

SANDER

Du er ikke helt fair nu.

TORE
Men jo mere vold, der bliver begået. Jo flere mennesker, der bliver myrdet, jo flere barnemord, jo flere halshugninger af journalister og politibetjente – jo bedre for dig.
Principielt.
Hva’? 

SANDER
Sådan ser jeg ikke på det.

TORE
Sådan ser du ikke på det. Nå.
Men lad os da endelig gå i krig så.
(Sander skuler til Aske og er irriteret over, at han bragte emnet op)
Lad os blive ved med at trampe på de fattige.
På et tidspunkt rejser de sig vel, de undertrykte, og så skal du se ufred.
Så kommer der for alvor sorte tal på bundlinjen. Så bliver du rig, Sander. Hva’?
Ja, hvorfor ikke også tillade våben, nu vi er i gang?

ALFRED
Hold op, Tore –

TORE
Herregud, hvis andre mennesker bevæger sig ind på Sanders ejendom, hvorfor skulle han så ikke have retten til at give dem en lille skudsalve med på vejen. Bare som en advarsel?

SANDER
Nu er det jo ikke mig, der går rundt og skyder skolebørn i Connecticut!

ALFRED
Verden bliver mere og mere voldelig. Og det er sørgeligt, men det er sgu da ikke Sanders skyld –

TORE
Men han tjener penge på det. Mange penge.

SANDER
Er det bedre, hvis de køber våben for at beskytte sig?
Tøj er da noget af det mest fredelige!

TORE
Ja. Så længe der ikke er en eller anden fanatiker, der ifører sig skudsikkert sengelinned og tager på sommerlejr med sin colt .45-70 Peacemaker –

SANDER
Det er nu engang sådan, verden er. Vi kan ikke modarbejde udviklingen.
Efterspørgslen på personlige bodyguards er stigende. Flere og flere privatpersoner får installeret panikrum – det kan du ikke gøre noget ved.

ASKE
Og penge lugter ikke…

Ubekvem stilhed. De sidder bare.

 

SCENE 5: KLYNGEBOMBER OG FADDERBØRN

SANDER
Hvis man laver en liste… Lidt som de tarvelige stykker papir, man sammenlignede i skoletiden, når man skulle beslutte, hvorvidt man havde eller ikke havde en romantisk interesse for et andet menneske… Med en plus- og en minusside over mine hidtidige investeringer. Ja. Så ville minussiden vel blive fyldt først.

Jeg investerer i skudsikkert tøj i Columbia. – Til gengæld har jeg skudt penge i en restaurering af domkirkeuret i Prag.
Jeg har, ja, opkøbt over ethundrede ejendomme for en slik ved hjælp af mine forbindelser – til gengæld har jeg selv sat dem i stand og siden lejet dem ud til folk i nød – til overkommelige huslejer.
Jeg har spekuleret i kronen og skaffet meget fordelagtige vilkår for danske virksomheder i udlandet – dermed har jeg velsagtens kostet landet nogle arbejdspladser – til gengæld har jeg fået omstødt utallige byrådsbeslutninger, og dermed bevaret skoler, børnehaver og hospicer.

Jeg er medinvestor i virksomheder, der producerer sikkerhedsudstyr til israelske fængsler og selskaber, der udsteder højrentelån til fattige indiske bønder – men har til gengæld støttet førkristne kulturpladser, minerydning i Afghanistan, julehjælp, afstøbninger af antikke skulpturer, publikationer, studierejser og listen kan fortsættes i det uendelige…

Og så har jeg jo baren. Som spreder fest og glæde.

Tingene opvejer hinanden. I min optik. Hvad betyder en investering i en håndfuld klyngebomber, hvis man samtidig har sekshundrede fadderbørn?
Selvfølgelig er et demokratisk samfund nødt til at have en vis mængde regulativer.

Men verden er ikke sort/hvid.
Reglerne gælder ikke alle.

Det er for landets eget bedste.